
Hvidvine

Touraine – La Treille d’Angéline, Sauvignon Blanc
Klassisk Loire-Sauvignon lavet på 100% Sauvignon Blanc. Her er vi tilbage i Frankrig i selve arnestedet for sauvignon-produktion, og de kan så sandelig endnu.
Med duft af hyldeblomst, nuancer af hvide blomster, stikkelsbær samt antydning af grøn peberfrugt. Smagen er koncentreret og frisk med en kerne af citrus, hyldebær, pomelo og stikkelsbær. En elegant vin med frisk syre. Umådeligt behagelig og let at drikke. Vinen passer fint som aperitif eller til salater, fisk, skaldyr og asparges. Serveres ved ca. 10 grader.
Alc. 12,5%
Årgang 2024
Pris pr. stk. kr. 128,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Bodegas La Granadilla Verdejo
Spansk bestseller gennem flere år
Vinen er produceret på 100% Verdejo fra D.O. Rueda. Druerne kommer fra vingårdens 70 hektar vinmarker med Verdejo druer, hvor de bedste bruges til vingårdens egne vine og resten sælges videre. Vinstokkene er lidt mere end 10 år gamle og er plantet i stenet jord. Druerne høstes om natten og de sorteres så kun gode druer anvendes. Vinen gærer og lagrer kortvarigt i ståltanke.
Farven er strågylden med grønne reflekser. Vinen har en intens og frugtrig aroma med lette noter af krydderier og balsamico. Vinen har en kompleks balanceret smag med flot fylde og blødhed, men også en perfekt afstemt syre, der giver vinen et frisk touch med lang eftersmag.
Vinen serveres ved 6-8 grader som ledsager til fisk, skaldyr, pasta, risretter eller som en sublim ledsager til skinker og let modne oste.
Alc. 13%
Årgang 2023
Pris pr. stk. kr. 95,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Gachot Monot – Aligoté
Bourgogne Aligoté fra Gachot Monot har en god behagelig syre og en dejlig let afrundet smag. Vinen har en frisk og let duft, med noter af citrus. Vinen er lavet på 100% Aligoté drue, der delvist kommer fra de lokale marker i Corgoloin og delvist fra Meursault.
Vinen er lagret i ståltanke og efterfølgende på egetræ i 8-10 måneder.
Der er en årlig produktion på 4.500 flasker. Vinstokkene er 35 år gamle og markerer ligger i den sydlige Côte de Nuits og i Puligny-Montrachet.
Det er iøvrigt den hvidvin, der skal kombineres med Creme de Cassis for at lave den traditionelle burgundiske aperitif “Kir”.
Serveres gerne til fisk og skaldyr eller blot som aperitif og ved ca. 8-11 grader.
Alc. 12,5%
Årgang 2022
Pris pr. stk. kr. 129,-

Gachot Monot – Hautes Côtes de Beaune
Vinen er lavet på 100% Chardonnay drue.
Hvidvin fra toppen af Bourgogne. Hautes Côtes de Beaune er en samlet betegnelse for de marker, der ligger øverst på Côtes de Beaune-skråningen. Eller rettere sagt helt på toppen af skråningen. Det giver nogle skønne og yderst imødekommende vine, der ofte fremstår virkelig charmerende i deres ungdom.
Her har vi en lækker Bourgogne fra Gachot-Monot med god fylde og smag. Du finder blomster, frugt og cremet smør. Vinen har en duft af modne frugter samt hvide blomster. Den er produceret fra marken øverst i Saint-Aubin – fra marken Les Châtaignieres. Vinen produceres kun i ca. 800 flasker. Den er lagret på egetræsfade i 10-12 måneder.
En yderst attraktiv vin, der kan serveres til hummer, jomfruhummer, rejer, kammuslinger, krebs og lettere fjerkræ. Men er også yderst delikat at nyde før maden.
Serveres gerne ved 10-13 grader.
Alc. 13%
Årgang 2022
Pris pr. stk. kr. 199,-

Gachot Monot – Rully
Vinen er lavet på 100% Chardonnay drue.
Vinen har en dejlig “fed” smag af blomster, frugt samt nødder og med den helt rigtige kompleksitet, der fylder munden. Dette går igen i vinens aroma, hvor der er lækre noter af citrusfrugter.
Vinen er lagret i 12-14 måneder på egetræsfade.
Bør nydes ved ca. 10-12 grader til fisk, sushi, skaldyr, hvidt kød og cremede retter.
Alc. 13%
Årgang 2022
Pris pr. stk. kr. 235,-

Chablis 1. Cru Fourchaume – Courtault-Michelet
Lavet på 100% Chardonnay drue.
Fourchaume! En af de mest populære marker i Chablis og det er ikke uden grund.
Sydvest-vendt Premier Cru mark, hvor vinrankerne har fået dybe rødder, der giver en kraftfuld vin, men stadig med Chablis kendte mineralitet ved slutningen.
Denne fortryllende Premier Cru Chablis er en sand smagsoplevelse, med friskhed og elegance. Skønne duftnoter af hvide ferskner, citroner, bergamotappelsin, grønne æbler og regnvåde kalksten.
Når vinen rammer dine smagsløg, vil du blive mødt af en forfriskende og sprød smag, der skjuler en dybde af smagsoplevelser, som harmonerer smukt med den livlige mineralitet.
Denne lækre vin er den perfekte ledsager til stenbiderrogn, skaldyr, hvid fisk og friske salater, eller blot som den vin du tager til afslapning og hygge. Serveres ved 7-9 grader.
Alc. 12,5%
Årgang 2018
Pris pr. stk. kr. 299,-

Gurgó Grillo DOC
Gurgò Grillo er lavet på 100% Grillo drue. Druerne høstes ved håndkraft i starten af september. Lagres i 24 måneder på franske egetræsfade og herefter hviler vinen 12 måneder på flaske inden frigivelse.
Vinen har en flot strågul farve og klare duftnoter af fersken og grapefrugt. I smagen er vinen meget intens og med hint af aromatiske urter. Vinen passer fint til fed fisk og lyst kød.
Serveres ikke alt for kold ved ca. 15-17 grader. Åben evt et par timer før servering.
Alc. 13%
Årgang 2022
Pris pr. stk. kr. 124,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Weingut Jakob Jung
Her har vi en super lækker Riesling fra Rheingau Tyskland lavet på 100% Riesling,
med blød frugt, masser af abrikos, melon, citrus og kvæde.
Vinen har en dejlig friskhed og mineralitet med en balanceret syre og kun lige en kant af sødme.
Vinen er dyrket i nogle af områdets bedste marker og Jakob Jung ligger helt fremme blandt Rheingaus bedste producenter.
Vinen er lagret i en stor kælder udhugget i klippen otte meter under jorden, hvilket giver en temperatur på 11 grader hele året.
Vinen serveres ved ca. 10-12 grader som aperitif eller som ledsager til fisk, skaldyr og kylling.
Vinen fås også som “Trocken”, hvor du får lidt peber og muskatnød med i smagen og fersken med i duften. Samme årgang og pris.
Alc. 12%
Årgang 2022
Pris pr. stk. kr. 139,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Chardonnay – Krieger
Lækker frugtig og saftig bourgogne-type fra det tyske vinhus Krieger, med en duft af melon, ananas og tørret æble. Den fremstår frisk og mineralsk i glasset.
Smagen imponerer med en fin og cremet friskhed, der giver en fyldig og mættende oplevelse.
En perfekt ledsager til lette oste, fisk og pastaret med grøntsager – eller blot som et velsmagende glas i sommervarmen.
Bør serveres ved 10-12 grader.
Alc. 13,5%
Årgang 2021
Pris pr. stk. kr. 129,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Grauer Burgunder – Krieger
Dejlig tysk hvidvin med tydelige aromaer af eksotiske frugter, ananas, mango og pære samt et strejf af cashew-nød.
En delikat og frugtig smag. Blød, saftig og langvarende med en bananlignende cremet karakter.
Perfekt til lyst kød, fisk og skaldyr, med en serveringstemperatur på ca 10-12 grader.
Alc. 13,0%
Årgang 2023
Pris pr. stk. kr. 129,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Roots – Ninebark Vineyard
Roots Chardonnay er lavet på 100% Chardonnay drue.
Hvis du er til fadlagret Chardonnay – så er det denne her du skal drikke.
Super lækker Chardonnay fra Ninebark Vineyard i Californien.
Ny beskrivelse på vej.
Serveres gerne ved ca. 8-10 grader.
Alc. 12,4%
Årgang 2021
Pris pr. stk. kr. 399,-
Rødvine

Ego Momento
Appassimento Puglia. Lavet på druerne 50% Negroamaro, 20% Merlot, 20% Primitivo og 10% Malvasia
Ego Momento er syditaliens svar på Amarone-vine, men man får ikke den samme «syrlige» fornemmelse i munden som nogle yngre amaroner giver – tværtimod en fuldmoden vin med varme og i perfekt balance. I Puglien har man meget varme somre og den perfekte jordbund, der indeholder såvel kalk som jern, hvilket giver de bedste betingelser for at dyrke vine af rigtig god kvalitet.
Ego Momento er varm og blød, og hvor solens varme har givet druerne de bedste betingelser for at udvikle bløde tanniner samt en masse sukker. Dette indebærer, at alkoholprocenten er forholdsvis høj, samtidig med at vinen er umådelig blød og afrundet. Druerne er sent høstet samt tørret som i Amarone. En dejlig vin med smag af modne skovbær.
Som tilbehør til fyldige retter, kraftige saucer, ost samt sammenkogte retter er Ego Momento den perfekte partner.
Serveres ved ca. 18 grader.
Alc. 14%
Årgang 2022
Pris pr. stk. kr. 85,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Nic Rager
Denne rødvin er lavet på 100% Pinot Noir.
Nicolas Rager er en ung Winemaker med en stor forkærlighed for Pinot Noir. På trods af sin unge alder mestre Nicolas kunsten at lave ærlig uforfalsket Pinot Noir, som ellers er en svær drue at arbejde med, både i marken og i vineriet.
Med denne vin rammer han en meget lækker og frugt rig stil, hvor lagringen på eg også slår igennem med skønne vaniljeagtige toner.
Noter af lyserøde bær som jordbær og kirsebær i smagen, flot understøttet af lyse krydderier og sommerblomst i duften. Middel syre/tannin niveau. En lækker saftig og blød vin, der slutter af med en dejlig lang og behagelig eftersmag.
Serveres ved 14-16 grader til lettere udskæringer af gris, kalv og kylling.
Alc. 13%
Årgang 2021
Pris pr. stk. kr. 129,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Gurgo Nero D’avola Sicilia DOC
Denne rødvin fra Sicilien med druer af sorten Nero D’avola har en frugtagtig bouquet af moreller og hindbær. Vinen er kompleks med velafbalancerede dufte af krydderier og vanille. Smagen er rig, bred og fløjlsagtig, højt struktureret og aromatisk med en elegant og behagelig tannin. Passer især godt til røde kødretter og modne oste.
Serveres ved ca. 17 grader.
Alc. 13,5%
Årgang 2023
Pris pr. stk. kr. 124,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Beaune 1. Cru – Champs Pimonts
Denne Bourgogne er lavet på 100% Pinot Noir.
Domaine du Lycée viticole de Beaune er en vinskole, hvor skolen ejer en del af markerne. Den er beliggende i hjertet af det historiske centrum “La Viti de Beaune” – grundlagt på en gammel vingård. Godset omfatter 20 forskellige appellationer, hvoraf 40% er Premier Cru.
En meget spændende fadlagret Bourgogne, som bestemt er værd at drikke. Vinen er lagret på fransk eg i 9 måneder. Den har smag af jord, peberfrugt, tobak, cedertræ. Dette går igen i duften, med noter af hindbær. En fantastisk Bourgogne.
Beune 1. Cru er bedst til oste, Franske specialiteter og hvidt kød, som and og gås.
Serveres gerne ved ca 16-18 grader.
Alc. 14,0%
Årgang 2018
Pris pr. stk. kr. 399,-

Le Calendre – Valpolicella Ripasso Superiore DOC
Fabelagtig Ripasso lavet på 30% Corvinone/Corvina, 30% Rondinella og 10% Molinara af det gode vinhus Le Calendre og produceret under restriktioner fra myndighederne i Valpolicella.
Le Calendre er en ganske lille gård med eget vineri, hvor traditioner, håndværk og kvalitet er i højsædet. Der bliver dyrket de traditionelle Valpolicella druer på jorden: Corvinone, Corvina, Rondinella og Molinara. Derudover har gården en ganske lille produktion af Cabernet Sauvignon. Vingården er i top 3 over de bedste ejendomme i regionen. Autentisk original producent i hjertet af Valpolicella Classico. Frederico fremstiller her vine på bare 4 hektar jord.
Vinen er fremstillet efter den klassiske Ripasso metode, som er andengæring på resterne af Amaronens drueskaller. Vinen har lagret 12 måneder på Slovakiske egefade. Matcher de bedste Ripasso fra området.
Vinen har en flot rubinrød farve med fin duft af tobak, peber og krydderier. Smagen er harmonisk med bløde tanniner.
Vinen serveres til gris, kylling og oksekød.
Serveres gerne ved ca. 18-19 grader.
Alc. 14%
Årgang 2019
Pris pr. stk. kr. 149,-

Le Calendre – Il Bisesto
Amarone DOCG
Autentisk original producent i hjertet af Valpolicella Classico. Frederico fremstiller her vine på bare 4 hektar jord.
Le Calendre er en ganske lille gård med eget vineri, hvor traditioner, håndværk og kvalitet er i højsædet. Der bliver dyrket de traditionelle Valpolicella druer på jorden: Corvinone, Corvina, Rondinella og Molinara. Derudover har gården en ganske lille produktion af Cabernet Sauvignon. Vingården er i top 3 over de bedste ejendomme i regionen.
Druerne tørrer i ca. 115 dage, derefter 28 måneders maceration på skallerne i ståltanke, efterfulgt af ældning i ca. 40 dage i cementbeholder.
Dufter af frugt, solbær, kirsebær, krydderier, kanel og peber ligesom der kan fornemmes tobak, chokolade og figner.
Helt klart en “storebror” til Le Calendre Amarone. “Il Bisesto” er lige en anelse bedre og produceres kun i de årgange, hvor Frederico mener druerne er bedst. Findes kun i begrænsede mængder.
Vinen serveres til rødt kød, kraftige retter, vildt som ænder og gæs samt kraftige oste.
Serveres gerne ved ca. 16-18 grader.
Alc. 17,5%
Årgang 2016
Pris pr. stk. kr. 599,-

Le Calendre
Denne Amarone DOCG er lavet på 70% Corvina & Corvinone, 25% Rondinella og 5% Molinara.
Er du fan af kraftfulde og komplekse vine, så er denne Amarone det rigtige valg. Bestemt en af eliten af italienske vine, som tilbyder utrolig rigdom og kompleksitet i forsmagen. De høstede druer efterlades på halmbakker i 100 dage. Resultatet er et tab af vand for bærrene på ca. 40% i gennemsnit, hvilket skaber aromaer med skøn intensitet. Herefter lagres vinen på egetræsfade i ca. 24 måneder..
Når den åbnes er der en rigtig festival af kandiseret frugt, solbær, kirsebær, krydderier, nellike, kanel og peber. Ligesom der er tobak, chokolade og figner.
En flaske af meget høj kvalitet.
Vinen er fantastisk til alt rødt kød og vildt, som ænder og gås, samt kraftige oste.
Serveres ved ca. 16-18 grader.
Alc. 16%
Årgang 2018
Pris pr. stk. kr. 359,-

Fornacina – Brunello DOCG
Denne rødvin er lavet på 100% Brunello (Sangiovese) drue.
En super årgang fra Fornacina, hvor du virkelig får “value for money”.
En klassisk Brunello fra Toscana, der udelukkende produceres på Brunello – med en fadlagring på 36 måneder og yderligere en flaskelagring på endnu 12 måneder inden vinen forlader kælderen.
Farven er rubinrød. Duften er intens med moden lækker frugt og krydrede undertoner.
Smagen er harmonisk med en lang dvælende eftersmag med modne bløde tanniner.
Denne Brunello er meget velegnet til kraftige kødretter f.eks. andesteg og til gode modne oste. Serveres ved 16-18 grader.
Alc. 18%
Årgang 2016
Pris pr. stk. kr. 399,-

Scuta – Barolo DOCG
Denne rødvin er lavet på 100% Nebbiolo drue.
Barolo fra Piemonte, du har råd til – i fantastisk kvalitet. Mere for pengene af kongernes vin finder du ikke.
Vinen har en skøn duft af lakrids, tobak, chokolade, røde bær og egetræ. Tætpakket, raffineret og dyb. Kongen af italiensk vin i en kompleks og harmonisk udgave, der kalder på de store glas og gerne en tur på karaffel et par timer før servering. Vinen Tre Produttori giver dig en kompleks vin, god tekstur, med tydelige tanniner og en lang fyldig afslutning.
De rullende bakker omkring Barolo udgør nogle af de smukkeste vindyrkende landskaber i verden. Nebbiolo med dens markante profil, her i helt klassisk udgave, hvor kompleksiteten er i top, uden der gås på kompromis med drikbarheden.
Serveres ved 16-18 grader til kød, gerne braiseret som i hjemlandet og simre retter. Kan også nydes til modne oste.
Alc. 14%
Årgang 2019
Pris pr. stk. kr. 349,-

Mont Thabor – Chateauneuf-du-pape AOC
Denne rødvin er lavet på 80% Grenache, 15% Syrah og 5% Mourvedre/Cinsault.
Vinen er fremstillet fra 80 år gamle vinstokke. Alle druer håndplukkes og sorteres grundigt, fermenteres efterfølgende i 4 uger i cementbeholdere og lagres minimum 12 måneder på brugte egetræsfade (1 til 3 år gamle).
Vinen er dyb rubinrød med duft af bacon, røg og mørke bær, specielt hindbær og kirsebær, lakrids, lidt mynte og krydderier.
Selvom vinen er fyldig og kraftig besidder den samtidig blødhed og er meget balanceret med mineralsk finish og elegant tanin.
Denne lækre vin egner sig særligt godt til oksekød, vildt og oste. Serveres ved 17-18 grader.
Alc. 15,5%
Årgang 2021
Pris pr. stk. kr. 299,-

Viña Sastra Crianza DO Ribera del Duero
Super lækker Spanier lavet på 100% Tempranillo drue.
Spansk vin når den er bedst. Produceret i La Hurra, Centrum af Ribera del Duero, som er et af de vigtigste områder, når vi taler druer af høj kvalitet.
Vinen er lavet på vinstokke med en gennemsnitsalder på 63 år. Lagret i 14 måneder på en kombination af franske og amerikanske fade, hvilket totalt giver den lagringspotentiale på ca 20 år.
Farven er smuk dybrød med granatrøde kanter. Duften er kompleks med noter af fortættede mørke kirsebær, blommer, figner, kraftige balsamiske noter, mokka, læder, okseblod, bål, salvie, timian og vild fennikel. Engelsk lakrids og varme krydderier, let karamel og taktiske noter.
Smagen er dyb frugtig med let fedme, afrundede fadnoter og sitrende syre. Eftersmagen er lang, vedholdende og intens. Her er der tale om et super glas Ribera del Duero.
Denne lækre vin kan serveres til retter med kød. Oksekød, grillet kød, lammekød og krydret svinekød, sammenkogte retter og modne oste.
Serveres ved 14-16 grader.
Alc. 15,5%
Årgang 2020
Pris pr. stk. kr. 285,-

Domaine Philipe Plantevin – Le Perurisser (Økologisk)
Denne Côtes du Rhône er lavet på 40% Syrah og 60% Grenache.
Familiegåden drives af Philippe og Elisabeth Plantevin. Vingården har siden 2014 været AB Organic Agriculture certificeret. Jordbunden er ler-kalksten med større sten. Denne palet af Terroirs kombineret med mangfoldigheden af druesorter, produceres der vine af høj kvalitet.
Denne vin har en dyb og intens rubinrød farve. Duften er spækket med modne mørke bær og delikate middelhavskrydderier. I munden opleves vinen fyldig med behagelig syre og bløde tanniner. Smagen byder på modne nuancer af mørke bær, lakrids, sort peber og krydderier, som alt sammen ender i en blød og meget behagelig eftersmag med pæn længde.
Serveres ved 15-17 grader til rødt kød, simreretter og modne faste oste.
Alc. 14%
Årgang 2021
Pris pr. stk. kr. 105,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

American Wings
Denne vin er produceret af 79% Zinfandel, 10% Rubired, 6% Ruby Cabernet og 5% Syrah, der alle er dyrket Lodi i Californien, USA. Vinen har udelukkende været lagret på ståltanke.
Det er en utrolig flot vin med karakter af den ægte vare.
En lækker og fyldig rødvin med flot rød farve, delikat og tiltalende duft, fremragende frugtsmag af sorte kirsebær og mørk chokolade med noter af peber og lakrids samt en behagelig eftersmag.
Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til lyst kød, pastaretter og tapas, men kan naturligvis også nydes uden mad til. Serveres ved ca 16-18 grader.
Vinen kan med velbehag drikkes nu og de næste par år.
Alc. 13,5%
Årgang 2023
Pris pr. stk. kr. 95,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Roots – Saffron Fields Vineyard
Vinen er lavet på 100% Pinot Noir drue.
Høster i september i Oregon, hvor druerne fermenteres i ca 18 dage, tørres og lagres herefter på egetræsfade i 18 måneder.
Roots har en duft af kirsebær, tobak, lakrids, røg og krydderier. Der er tale om en kraftig Pinot Noir der er krydret med knap så meget syre. Den er blød og behagelig med en blivende krydret eftersmag.
Denne lækre Pinot Noir serveres til bløde oste, grillede retter og rødt kød. Serveres gerne ved a 17-19 grader.
Alc. 14%
Årgang 2021
Pris pr. stk. kr. 599,-

Take Root Shiraz – Kingston Winery
Kingston Winery har lavet en serie af vine under navnet Take Root, hvor idéen var, at vinene skulle være tro mod det terroir, druerne kom fra. Winemakeren har derfor ikke villet manipulere for meget med vinen i kælderen.
Vinen er lavet på 100% Shiraz, og druerne kommer fra forskellige parceller i den sydlige del af Australien. En skøn rødvin med flot farve og delikat, elegant frugtduft. Smagen bærer præg af modne mørke frugter, sorte oliven og lakrids samt et strejf af krydderi. Vinen har silkebløde tanniner, god syre og en lang, behagelig eftersmag.
Servér vinen ved ca. 15 grader og til et godt stykke kød.
Alc. 13,5%
Årgang 2023
Pris pr. stk. kr. 85,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere
Rosé

Carredueñas Rosado
Denne rosé er fra Cigales, nærmere bestemt vinhuset Concejo Bodegas.
I denne vin af 100% Tempranillo, hviler saften sammen med skallerne i 8 timer ved en konstant temperatur på 14 grader.
Smagen har en flot integreret styrke og en behagelig syre, der gør den livlig. Lækker frugtig finish og en let anelse af karamel – en nydelse. Duften er ren, intens og med en sprød duft af brombær, jordbær og hindbær. Hint af blomster og anis. En mere nuanceret og spændende oplevelse end flertallet af de sødere spanske rosé-vine.
Perfekt til tapas, lyst kød, pastaretter og semikraftige oste. Serveres ved ca. 10 grader.
Alc. 13,5%
Årgang 2024
Pris pr. stk. kr. 129,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Secrets de Chai Saumur Rosé
Smuk lyserød og intens rosé fra Loire dalen i det vestlige Frankrig.
100% Cabernet Franc, der lagres sur liv (Ligger på gærresterne ligesom Champagne) i 4 måneder, for at bibeholde friskhed og sprødhed i vinen. Druerne kommer fra udvalgte parceller i Loire-dalen, hvor de fuldmodne druer plukkes og presses direkte herefter, for at bevare druens unikke karakter.
Druerne gæres herefter ved en temperatur på mellem 16 og 20 grader.
Vinen fremstår smukt lyserød og klart i glasset. I næsen forfører vinen med intense noter af røde bær som jordbær, violer og kandiseret citrusfrugt. I munden er den fyldig med en frisk frugtig smag af røde bærfrugter.
Nyd denne rosé til lyst kød, fjerkræ, fisk, let krydrede retter , sushi og friske oste. Den er også oplagt som aperitif. ved ca 8-10 grader.
Alc. 13%
Årgang 2022
Pris pr. stk. kr. 129,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Touraine Rosé AOC
En lækker rosé fra Domaine des Corbilliéres, lavet på 70% Pinot Noir og 30% Cabernet Franc.
Vinen er svag laksefarvet med et gyldent orange skær. En elegant duft af røde bær, modne kirsebær og roser. Smagen er saftig og livlig med en god forfriskende syre og en god længevarende og frugtig eftersmag.
Denne rosé er perfekt som aperitif og til skaldyr, pizza, sommersalater, hvid fisk samt kylling. Serveres ved ca. 8 – 10 grader.
Alc. 12,5%
Årgang 2022
Pris pr. stk. kr. 125,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Sensi Tua Rosa IGT NYHED – NYHED – NYHED
Rigtig lækker rosé fra Toscana Italien, lavet på 100% Sangiovese drue.
Dyrket i IGT-området Colli della Toscana Centrale. Vinens farve er dyb pink med strålende orange refleksioner. Duften er intens og livlig, med et strejf af grapefrugt, rose, citrusfrugter samt aromatiske urter.
Smagen er tør og delikat og i perfekt balance mellem frugtige aromaer og mineralitet, syre og friskhed. Afslutning er forførende med hints af fersken og sød blomme.
Serveres ved 7-9 grader som aperitif eller til lette fiskeretter, skaldyr, pastaretter, kylling og svinekød.
Alc. 12,5%
Årgang 2024
Pris pr. stk. kr. 110,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere
Mousserende

DUC De Foix – Spansk Cava Semi Seco
Denne Cava er lavet på 40% macabeo, 40% Xarello og 20% Parellada.
Herlig spansk Cava. Lækre og langvarige bobler. Vinen har en flot lys gylden farve. Fin og kraftfuld duft af blomster og honning. Perlende frisk og fyldig smag samt en lang og behagelig eftersmag. Perfekt som apéritif eller som akkompagnement til f.eks. milde oste, fjerkræ samt ris-, pasta- og fiskeretter. Bør nydes afkølet og skal drikkes, mens den er ung og i besiddelse af sin friske karakter.
Alc. 11,5%
Pris pr. stk. kr. 119,-
Kontakt mig for pris ved køb af 6 flasker eller flere

Alain Suisse – Champagne
Denne champagne sælges i kassevis til de lokale franskmænd. Jeg har været heldig at få muligheden for at sælge den i Danmark. Champagnen har en fremtrædende duft af urter og tørrede frugter samt en flot gylden ravfarve. Smagen er elegant lækker med en fin struktur og dejlig friskhed. En smag af mandel og hasselnød. Dejligt afbalanceret og flot champagne. Lavet af 50% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 10% Meunier. Passer fantastisk til al slags hvidt kød og også blot som apéritif. Bør nydes afkølet ved ca. 10-12 grader.
Alc. 11,5% brut
Pris pr. stk. kr. 389,-

Potel-Prieux Champagne – Blanc De Noirs “Les Gros Termes”
Denne champagne er lavet på 100% Pinot Noir.
Druerne kommer fra den ældste og fineste vinmark beliggende i Venteuil og har en delikat og udtryksfuld smag af citrus og ristet brød. Duften er intens med aromaer af gule frugter.
Farven er lys gul med smukke fine bobler.
Champagnen kan serveres til steak, hvid trøffel, rejer og kylling OG kan nydes på alle tider af dagen iøvrigt.
Bør nydes afkølet ved ca. 8-10 grader.
Alc. 12,5% brut
Pris pr. stk. kr. 285,-

Potel-Prieux Champagne – Brut Grand Reserve
Lækker Champagne fra Potel-Prieux, lavet med 30% Chardonnay, 20% Pinot Menuier og 50% Pinot Noir.
Champagne “Grande Reserve” Brut er opnået fra samlingen af de tre mest berømte sorter i regionen i Venteuil. Champagnen har en smuk lys gylden farve med delikate aromaer af hvid frugt og blomsternuancer.
Smagen er generøs og velafbalanceret, med levende friskhed, mineralitet og cremet brus, samt en dejlig vedholdende frugt.
Denne champagne egner sig perfekt som aperitif eller blot som nydelse en afslappet eftermiddag.
Kan serveres til lettere retter som skaldyr og fisk. Bør nydes afkølet ved ca. 10-12 grader.
Alc. 12,5%
Pris pr. stk. kr. 240,-

Potel-Prieux Champagne – Brut Rosé
Champagnen Brut Rosé er lavet på 50% Pinot Noir, 30% Chardonnay og 20% Pinot Meunier.
Champagnen kommer fra Venteuil og har en smuk laksefarve og de fine bobler er vedvarende. I smagen er der er strejf af røde frugter, der også går igen i duften, hvor slutningen minder om solbæraromaer.
Champagnen kan serveres til kogt laks og sushi eller gourmet-desserter. F.eks. jordbærtærte og solbærcrumble.
Bør nydes afkølet ved ca 10 grader.
Alc. 12,5%
Pris pr. stk. kr. 245,-
Øvrige

Blue Moscatel – Dessertvin
Denne vin er produceret af 100% Moscatel druer, der er dyrket i området Vino de la Tierra de Castilla i Spanien.
Vinen har udelukkende været lagret i ståltanke.
Det er en flot dessertvin med klar, lys, gul farve med en intens og kompleks duft af rosenblade, jasmin og hvide frugter som fersken og abrikos. Vinen har en rund og silkeblød smag med en behagelig sødme og friskhed efterfulgt af en lang og behagelig eftersmag.
Fantastisk til at drikke for sig selv eller som ledsager til desserter. Den kan også bruges til aperitif og til tapas, paté, fjerkræ og asiatiske retter.
Serveres ved 6-8 grader.
Alc. 11%
Årgang 2023
Pris pr. stk. kr. 85,-

Taylor’s Port – 10 year old tawny port
Denne portvin har været lagret i egetræsfade i 10 år.
Den er et fremragende eksempel på den gamle tawny-stil. Samspillet mellem den bløde, elegante tekstur og delikate trænoter med rige aromaer af moden frugt er oplagt til øjeblikkelig drikkelse.
Denne 10 års tawny er en elegant portvin med en flot dybrød farve samt delikat og intens duft af modne frugter, chokolade og egetræ. Den har en blød og rund frugtsmag samt en lang og behagelig eftersmag.
En harmonisk og kompleks portvin, der er særdeles velegnet til kaffe, desserter samt bløde oste og som bør serveres let afkølet ved ca 12-16 grader. en lækker tawny til når du skal forkæle dig selv eller dine gæster med en ekstra god portvin.
Alc. 20%
Pris pr. stk. kr. 229,-